Velfærdskød i kantinen
Som kantine har vi et stort ansvar i den grønne omstilling via vores indkøb. Derfor er det også helt naturligt, at vi prioriterer velfærdskød, når vi har kød på buffeten. Velfærdskød udgør i dag over 50 pct af vores samlede indkøb af kød, og ambitionen er, at andelen bliver endnu større, samtidigt med vi nedbringer kødprocenten generelt.
Nogle af kriterierne for velfærdskød er, at dyrene skal kunne bevæge sig frit, have adgang til mad og drikke døgnet rundt og ikke mindst kortest mulig transporttid til slagtning. Du kan læse mere på Grambogaard, der er en af vores største leverandører.