Smagfuld eftermiddag og aften med PIECES
Tirsdag havde PIECES gæster i Aarhus, hvor vores køkken stod for forplejning og servering – fra søde lækkerier til en velsmagende tre-retters middag.
Der var dømt sød eftermiddag og smagfuld aften tirsdag, hvor PIECES havde gæster på besøg i deres domicil på havnen, hvor vi hjalp med forplejningen. Først med søde sager om eftermiddagen i form af lækre macarons med citroncreme og fyldte chokolader med saltkaramel, som blev lavet i vores bageri, mens de blev serveret stilfuldt i PIECES’ nye showroom.
Smagfuld afrunding
Aftenen bød på en tre-retters middag i personalerestauranten, hvor menuen blev suppleret af et udvalg af drikkevarer serveret ved bordene af vores tjenere med mulighed for at supplere fra tag-selv-baren.
Forretten bestod af skånsomt fanget ristet kulmule på luftig dildcreme, serveret med stegt hjertesalat, stikkelsbær og spædeskud samt luftigt focacciabrød med pisket økologisk smør.
Hovedretten blev serveret i social dining-stil med dansk kylling med glaserede løg og blød timian, grillede gulerødder med kørvel og sumak, bitre salater med dansk flødeost, citrus og valnød. Hertil blev der serveret danske kartofler med purløg og brunet smør, portobellosvampe med parmesan og trøffel samt en smagfuld romescosauce.
Måltidet blev rundet af med en sød dessert bestående af vaniljecreme og lemon curd, toppet med en sprød kiks og krystallisere hvid chokolade.
Skal vi tilpasse os dit fremtidige arrangement?
Vi står altid klar til at hjælpe med at afvikle og servere til arrangementer i og udenfor huset – hvad end det er et lille, intimt møde med leverandører, en stor festmiddag eller et længerevarende event med fuld forplejning for mange mennesker.
Vi sætter en dyd i at skabe gode oplevelser for vores gæster gennem kvalitetsrig mad, som tilpasses efter vision og behov. Ethvert arrangement er forskelligt, og det afspejler sig også i vores køkken, hvor der altid er fokus på sæsonens bedste råvarer, kreativitet og de små detaljer, der gør en forskel.
Så står du foran et arrangement, hvor du ønsker, at maden skal være en del af oplevelsen, hjælper vi gerne med at udvikle en løsning, der passer perfekt til jer.
Kontakt os på mail 143910@foodandco.dk – eller send forespørgsel i feltet længere nede på siden.








































