Vært til Mortensaften? Bare rolig – vi kan hjælpe!
Igen i år tilbyder vi at hjælpe med forberedelserne til Mortensaften ved at forberede hele menuen for dig, så du bare skal bruge tiden på at varme maden op og hygge om dine gæster.
En and fuld af smag, flotte brunede kartofler og en lækker andesauce lavet fra bunden kan være svært at presse ind i en travl hverdag. Derfor tilbyder vi at hjælpe med at klare forberedelserne, så du er klar til, at gæsterne banker på døren og efterårshyggen melder sin ankomst.
Vi tilbyder en storslået menu med alt, som en Mortensaften indebærer – og der er også mulighed for at bestille dessert til.
Menuerne
Vores klassiske Mortensaften-menu: 155 kr. pr. person
- Stegt and pakket med æbler, svesker og andefedt
- Vores velkendte rødkål
- Hvide kartofler
- Brunede kartofler
- Franske kartofler
- Andesauce på hjemmekogt fond med økologisk fløde og tilsmagt med ribsgelé
Hvis I også trænger til noget sødt efter den gode middag, tilbyder vi også at lave en lækker, hjemmelavet, gammeldags æblekage, hvor du får hele menuen for 175 kr. pr. person.
Du kan bestille via vores hjemmeside gennem linkene nedenfor. Bestillingen skal lægges inden den 6. november klokken 14:00.
Så kan du roligt læne dig tilbage, nyde hyggen og samværet – og lade os klare Mortensaften for i år.


