En velsmagende fejring af årets dimittender
Torsdag den 5. februar blev der afholdt dimission på kontoret i Aarhus for de 38 elever, der satte punktum for deres uddannelse hos BESTSELLER. Efter den officielle ceremoni hjalp vi med at danne rammerne om en storslået aften for eleverne og deres familier.
38 elever satte torsdag den 5. februar et punktum for deres elevtid hos BESTSELLER. De blev fejret med en officiel ceremoni, hvorefter vi åbnede dørene til en storslået dimissionsmiddag for de nyuddannede og deres familier, som sammen fyldte restauranten op.
Aftenen bød på en delikat menu, som bestod af lette anretninger som laksemousse med økologisk cremefraiche, radiser, dild og sprød rug samt lufttørrede skinke med trøffelmayonnaise, crostini og parmesan til lette anretninger til start.
Herefter blev der serveret stegt dansk kylling med svampe og intens timiansauce ledsaget af danske kartofler, økologisk smør og friske krydderurter. Hertil to smagfulde salater: en vintersalat med grønkål, hasselnødder og danske æbler samt en grøn salat med parmesandressing og syltede rødløg.
Til den søde afslutning bød vi på Vesterhavsost med hybenkompot og knækbrød, fyldig chokoladekage med karamel og en frisk citrondessert.
Vi sætter en ære i at være med til at markere denne store milepæl og er stolte over at kunne afslutte elevtiden med et sidste måltid for mange af dem, der har haft deres daglige gang i restauranten.
Stort tillykke til alle de nyuddannede – og held og lykke på rejsen videre, hvad enten den fortsætter hos BESTSELLER eller byder på nye eventyr.
Skal vi tilpasse os dit fremtidige arrangement?
Vi står altid klar til at hjælpe med at afvikle og servere til arrangementer i og udenfor huset – hvad end det er et lille, intimt møde med leverandører, en stor festmiddag eller et længerevarende event med fuld forplejning for mange mennesker.
Vi sætter en dyd i at skabe gode oplevelser for vores gæster gennem kvalitetsrig mad, som tilpasses efter vision og behov. Ethvert arrangement er forskelligt, og det afspejler sig også i vores køkken, hvor der altid er fokus på sæsonens bedste råvarer, kreativitet og de små detaljer, der gør en forskel.
Så står du foran et arrangement, hvor du ønsker, at maden skal være en del af oplevelsen, hjælper vi gerne med at udvikle en løsning, der passer perfekt til jer.
Kontakt os på mail 143910@foodandco.dk – eller send forespørgsel i feltet længere nede på siden.


































