Modemesse med mad fra kantinen
I slutningen af januar deltog Andreas, Sascha, Mounir og andre fra teamet til Copenhagen Fashion Week. Vi har siden 2015 stået for al maden til BESTSELLER under modeugen i København.
”Vi gør os umage for at arbejde indenfor BESTSELLER-ånden, om det er mad i kantinen eller på modemessen, er det samme skarpe håndelag og velsmag vi leverer,” siger Andreas.
For teamet er det et godt og lærerigt afbræk fra hverdagen, når der eksempelvis skal bespises 500-600 gæster med surdejspizza indenfor en halv time.