HEALTHWEEK x FOOD & CO.
I uge 37 afholder BESTSELLER sin traditionsrige HEALTHWEEK, hvor der sættes fokus på både fysisk og psykisk sundhed.
Hver dag fokuserer vi på at give jer et sundt og nærende måltid, som er lavet på gode råvarer.
I dag vil vi derfor give jer et indblik i, hvordan vi forsøger at integrere sundhed i alle de måltider, som du kan nyde hos os.
Opbygningen af vores frokost
Første punkt er opbygningen af vores frokost. For det betyder faktisk meget for, hvad man vælger, hvordan tingene bliver præsenteret.
Derfor vælger vi at placere vores grøntbar som det første, I møder, når I spiser hos os.
Det betyder nemlig, at man får fyldt masser af grønt på tallerkenen og på den måde får et sundere måltid med masser af næring og vitaminer, som gør dig klar til en god arbejdsdag.
Portionering af hovedretter
Når du besøger os, vil du opleve, at vi har portioneret dagens hovedret.
På denne måde afmåler vi en passende størrelse, som passer til et godt måltid.
Hvis du ønsker flere omgange af hovedretten, er det selvfølgelig muligt, men vi oplever oftest, at én portion er nok.
Det er også en god måde, hvorpå vi kan mindske madspild.
Erstat kød med grøntsager
Når vi laver dagens frokost til jer, erstatter vi noget af kødet med grøntsager, hvor det giver mening.
Et af de steder hvor det giver god mening, er i vores frikadeller, hvor vi har mindsket andelen af kød og i stedet har tilføjet 30-40% grøntsager.
Det vil sige, at hvor du måske normalt bruger 800 g kød til dine frikadeller, kan du reducere dette til omkring 500 g.
Vi bruger for eksempelvis gulerødder, selleri og løg. Derudover anvender vi dijonsennep og gærflager som “smagsforstærkere” for at booste umami og give den helt perfekte tekstur.