Copenhagen Fashion Week #5
Når Copenhagen Fashion Week løber af stablen i uge 5 og uge 32, er vi stolte over at stå for forplejningen til BESTSELLER.
Denne gang befandt vi os i de historiske omgivelser på Bredgade 26 – Lindecrones Palæ. Den imponerende bygning fra 1700-tallet dannede den perfekte ramme om en uge fyldt med mode, inspiration og kulinariske oplevelser. Her summede det af aktivitet fra kælder til kvist, hvor BESTSELLERs brands præsenterede deres nyeste kollektioner.
Udover at levere forplejning til gæsterne i Lindecrones Palæ havde vi også fornøjelsen af at bringe mad ud af huset til udvalgte brands på Holmen og i Charlottenborg Kunsthal.
Vores menu var nøje sammensat med fokus på smag, kvalitet og sæsonens bedste råvarer. Gæsterne kunne nyde blandt andet:
- Hjemmebagte surdejsboller
- Fyldig vintersalat med svampe, perlebyg og parmesan
- Pho med dansk tang og tofu
- Sprød panini med dansk landgris og trøffel
- Hjemmebagte fastelavnsboller i forskellige varianter
At være en del af Copenhagen Fashion Week er en stor ære for os, og vi sætter en dyd i at levere en gastronomisk oplevelse, der komplementerer den kreative og eksklusive stemning.
Vi glæder os allerede til næste modeuge i uge 32, hvor vi igen får muligheden for at bidrage med velsmag og velvære i en af årets mest spændende uger.