Health Week 2026: Sunde snurrer hele vejen rundt
Mandag morgen blev dette års BESTSELLER Health Week skudt i gang med mere end 2500 snurrer fordelt over alle lokationer hos BESTSELLER.
De sidste par år har BESTSELLER afholdt BESTSELLER Health Week, hvor fokus er på sundhed: både mentalt og fysisk. Og i år gentager de ugens forløb, hvor vi endnu engang har fået lov til at lege med. Derfor startede ugen ud med sunde snurrer bagt og uddelt på kontorerne.
Snurren blev lavet lokalt i vores 6 køkkener og er lavet på en opskrift fra Line, som har sin daglige gang i køkkenet i Brande.
Opskriften er fyldt op med tilskud, som er gode for krop og sind i form af proteiner, OMGEA 3, 6 & 9, gode fibre og masser af jern.
Var du ikke på kontoret mandag? Så har vi samlet opskriften til jer her.
Opskrift på sunde snurrer
INGREDIENSER — 20 STK.
Dej
- 200 ml havremælk (eller mælk eller vand)
- 150 g hytteost
- 2 æg
- 50 g gær
- 80 g fuldkornsrugmel
- 500 g hvedemel
- 15 g HUSK-fibre (eller havregryn)
- 50 g hampefrø (eller havregryn)
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
Grønt fyld
- 2 gode håndfulde (60 g) frisk basilikum
- 40 g frisk eller frossen spinat
- 5 spsk. olivenolie
- 2 tsk. tørret oregano
- 1 tsk. sort peber
- 1 tsk. salt
Fyld og topping*
- 175 g revet mozzarella
- 60 g græskarkerner
- 60 g solsikkekerner
- 40 g sesamfrø
- 40 g hørfrø
FREMGANGSMÅDE
1. Lav dejen
Kom alle ingredienserne til dejen i en røremaskine eller skål, og ælt dejen, indtil den er glat og ensartet.
2. Lav det grønne fyld
Blend basilikum, spinat og olivenolie, indtil blandingen er glat. Rør oregano, peber og salt i.
3. Rul dejen ud
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud til et stort rektangel.
4. Fordel fyldet
Fordel det grønne fyld jævnt over hele dejen. Drys den revne mozzarella over.
5. Tilsæt kerner og frø
Bland græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø og hørfrø i en skål. Fordel blandingen jævnt over dejen.
6. Fold og skær
Fold dejen på midten, så fyldet lukkes inde. Skær dejen i cirka 20 strimler, og sno hver strimmel til et twist.
7. Lad dem hæve
Læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve, indtil de er cirka dobbelt så store.
8. Bag
Forvarm ovnen til 210 °C. Bag dine twists i 6–8 minutter, indtil de er let gyldne og gennembagte.
TIP!
Lav dem som boller i stedet for twists.
*Hvis du vil lave dem som boller, fordeles det grønne fyld over dejen, hvorefter mozzarella og kerneblandingen drysses over, inden dejen rulles sammen og skæres i boller.










